Services

Kom godt i gang med 3D

Tags: bips
Del på

Introduktion

Vejledning i hvordan man kan komme godt i gang med at bruge 3D modeller og lære 3D arbejdsmetode.

Publikationen henvender sig først og fremmest til de ledende og beslutningsansvarlige i virksomheder, såvel bygherre, projekterende og udførende.

Vejledning

Hører din virksomhed til blandt dem, der endnu ikke har implementeret 3D er denne publikation udarbejdet til jer. Den giver ikke en fix og færdig opskrift på, hvordan man bærer sig ad. Hver virksomhed må finde sin vej, afhængig af udgangspunkt, behov og resurser. Publikationen indeholder andres erfaringer om, hvordan man kommer i gang og hvilke faldgruber, man skal tage sig i agt for.

En stribe virksomheder – en bygherre, et par arkitekter, en ingeniørrådgiver, en entreprenør og en producentvirksomhed – fortæller her i hver sit case-interview om, hvordan de greb overgangen til 3D an, og hvilke konkrete og praktiske erfaringer de hen ad vejen har gjort sig. Læren fra dem såvel som fra mange andre tilbagemeldinger til CAD-udvalget og bips, er i de indledende afsnit søgt udmøntet i en række oversigter, forslag og anbefalinger, som forhåbentlig kan være til nytte og inspiration.

Publikationen henvender sig til virksomheder, som er på vej til at tage deres første skridt ind i 3D model-verdenen. Den fokuserer især på de strategiske og ledelsesmæssige udfordringer – og supplerer på den måde de mere operationelle udgivelser om 3D arbejdsmetode mv.

Baggrund

Mange andre firmaer har planer om at komme i gang med 3D, men har endnu ikke fundet den rette anledning til det – eller er tøvende i forhold til, hvordan de skal gribe det an.

bips har derfor indsamlet erfaringer fra en håndfuld - primært mindre - firmaer, som har haft succes med at implementere 3D. Vi har samlet op på de erfaringer, for at de kan være til gavn for de næste, som går i gang, og dermed styrke chancen for, at de også får succes ud af 3D og undgår de værste faldgruber.

Tak til Gentofte Sygehus (bygherre), Juul I Frost AS, (arkitekter), ARKINORD (arkitekter), Ivar Lykke Kristensen (ingeniør), B. Nyggard Sørensen A/S (entreprenør), Taasinge Træ (byggevareproducent), for således beredvilligt at have stillet deres erfaringer til rådighed.

Relateret

Dette værktøj/værktøjsemne relaterer sig til:

Publikation (1 element)

C110, Kom godt i gang med 3D 1. dec. 2009

Vejledning i implementering af 3D i virksomheden.

Restricted

Logbog

Area does not have any change history.

Hjælp

Nyheder

  • 17. nov. 2011

    A Review of BIM Guidelines Læs mere