Services

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling den 2. maj

1. apr. 2016 af met@bips.dk
Del på
Generalforsamlingens beslutning om en sammenlægning af bips og Byggecentrum skal bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling.

På bips’ generalforsamling den 30. marts var der stort flertal for bestyrelsens forslag om en sammenlægning af bips og Byggecentrum: 229 stemte for og 6 imod.

Trods det høje stemmetal var det ikke helt nok til, at beslutningen om sammenlægning og dermed likvidation af foreningen af bips kunne vedtages i ét hug, da dette iflg. vedtægterne kræver, at mindst halvdelen af de 572 stemmeberettigede medlemmer var repræsenteret på generalforsamlingen. Beslutningen om en sammenlægning skal derfor bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling, hvor et simpelt flertal blandt de fremmødte vil være tilstrækkeligt.

Derfor indkaldes nu til ekstraordinær generalforsamling mandag den 2. maj 2016 kl. 14.00 hos bips, Lyskær 1, 2730 Herlev, konferencelokalet i stueetagen.

Hent indkaldelse og bilag i boksen øverst til højre.

Af hensyn til planlægningen bedes du tilmelde dig den ekstraordinære generalforsamling ved at sende en mail med navn og firma til bips@bips.dk. Tilmeldingsfristen er mandag den 25. april.

Hvis du ikke kan deltage i den ekstraordinære generalforsamling, opfordrer vi til, at du bruger en fuldmagt (bilag 2). Send den udfyldte fuldmagt til bips’ sekretariat på bips@bips.dk eller giv den til en anden deltager på generalforsamlingen. 

Hvis du allerede har givet en fuldmagt til ordinære generalforsamling, dækker den også den ekstraordinære generalforsamling, så du behøver ikke indsende igen.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.