Services

CCS implementering i Autodesk® Revit®

30. jun. 2016 af Rikke Carlsen
Del på
Nu kan du hente en Shared Parameter file til brug af CCS egenskaber i Autodesk Revit.

CCS standarden for klassifikation og identifikation implementeres i Revit ved at indsætte CCS værdier i Revit parametre. Modeller skabt i Revit bygger på brugen af Shared Parameters, dermed kan værdierne anvendes i skemaer og udtræk til eksempelvis Excel og IFC.

Det er af stor betydning, at disse Shared Parameters er ensrettet på tværs af Revit projekter. Det er vigtigt at understrege betydningen af entydige Shared Parameters, da der ellers vil være risiko for, at værdierne ikke kan aflæses på tværs af projekter i eksempelvis linkede Revit projekter.

For at sikre entydigheden er der mellem softwareleverandørerne skabt en fælles Shared Parameter fil. Denne fil indeholder Shared Parameters for de egenskaber, der er beskrevet i CCS Egenskabsdatabasen under klassen af egenskaber A - Administrativt.

For at understøtte individuel håndtering af egenskaber som ”Instance” og ”Type” parameters i Revit er der for hver CCS egenskab oprettet 2 Revit Shared Parameters. Dette vil også fremgå af Egenskabsdatabasen på ccs.bips.dk. Parametrene er navngivet således at alle Type parametre er tilføjet med forlængelsen ”_Type”. I den manuelle proces kan man vælge frit hvilken metode der ønskes anvendt.

For at etablere manuel tilknytning af Shared Parameters til respektive Revit Categories henvises til dokumentationen for CCS på ccs.molio.dk.

Revit Shared Parameter fil kan hentes her.

For at opnå en mere automatiseret proces henvises til listen af software-leverandører som findes på ccs.molio.dk.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.