Services

Britisk BIM-vinkel på BIM Aarhus-netværksmøde

24. maj. 2016 af Rikke Carlsen
Del på
BIM Aarhus glæder sig over at kunne præsentere Stefan Mordue som hovedtaler på netværksmødet ”BIM UK 2016” den 7. juni.

Netværksmødet ”BIM UK 2016” afholdes tirsdag den 7. juni 2016 kl. 16.00-18.00, og er en opfølgning på konferencen BIM UK fra 2013.

Netværksmødet er en enestående chance for høre hvordan det er gået med de ambitøse BIM-planer i Storbritannien, idet BIM Aarhus inviteret Stefan Mordue som netværksmødets hovedtaler.

Stefan Mordue er chartered arkitekt, NBS Business Solutions Consultant, forfatter til en række af RIBAs centrale BIM-publikationer, samt international RIBA-repræsentant.

Stefan Mordue kommer og giver en status på det britiske BIM-mandat til niveau 2 BIM på alle regeringens projekter i 2016, samt den fremtidige strategi for byggebranchen. Derudover vil han præsentere NBS National BIM Library.

I anden halvdel af netværksmødet vil arkitekt og BIM-specialist Sara Asmussen fra Bygningsstyrelsen indgå i en dialog med Stefan Mordue om udfordringerne i britiske og danske obligatoriske krav om BIM.

Læs mere på bimaarhus.dk/netvaerksmoede-bim-uk

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.