Services

bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål om CCS

27. mar. 2015 af Anonymous
Del på
Tags: Cuneco, interview
Kan CCS klassifikation egentlig mere end andre klassifikationssystemer? bips’ adm. direktør Torben Klitgaard svarer på kritiske spørgsmål i anledning af at cuneco-projektet snart er slut.

bips har bedt to mænd, der ikke er bange for at engagere sig i debatten, om at agere djævlens advokat og spørge kritisk ind til cuneco-projektet: Ingeniør Stig Brinck (NIRAS) og arkitekt Thomas Graabæk (BIM Equity), der til sammen har knap 30 års erfaring med CAD og BIM. bips’ adm. direktør Torben Klitgaard svarer.

Baggrund: bips fik historisk stort udviklingsprojekt
I 2011 fik bips bevilget 67 mio. kr. til et 4-årigt projekt, der skulle udvikle en infrastruktur til udveksling af byggeriets informationer. Projektet blev døbt cuneco og skulle udvikle CCS, som har fire ben: klassifikation, egenskaber, opmålingsregler og informationsniveauer. Flere delprojekter blev forsinket, men nu foreligger hovedparten af resultaterne.
(fortsætter under billedet)


Er der brug for et nyt klassifikationssystem?
SBR: Klassifikation er en central del af CCS. Men er klassifikation det, branchen har efterspurgt? Der findes jo allerede andre klassifikationssystemer.

TK: Det hurtige svar er, at klassifikation var en del af opdraget. bips vandt en konkurrencepakke, der blev udbudt i 2007 og gik på at gøre byggeriet effektivt gennem en ny digital infrastruktur.

TG: Var SfB dødt på det tidspunkt?

TK: Nej, det var det ikke. Men man spurgte sig selv, om det, vi havde på det tidspunkt, var tilstrækkeligt. Og man fandt frem til, at SfB ikke var tænkt ind i en objektorienteret verden og ikke var understøttet af softwaren. Og så lød opdraget desuden, at vi skulle lave noget, der går på tværs af alle led i byggeriets værdikæde, ikke kun for arkitekten eller ingeniøren.

Som noget nyt har vi med CCS skullet sikre, at der er midler til vedligeholdelse og til drift. Det vil sige, at når CCS bliver revideret, kan det slå igennem i hele branchen. Med SfB er der ikke midler til en central videreudvikling, så når en virksomhed tilpasser SfB, når det ikke videre.

TG: Kunne man så ikke lige så godt have brugt OmniClass, en unik ID eller IFC’s klassifikationssystem? Noget, der fandtes i forvejen.

TK: Man forsøgte at tilpasse nogle af de systemer til danske forhold. Der blev lavet nogle rapporter i 2007-8, og som jeg husker det, konkluderede de, at det ville være et meget stort arbejde at omforme OmniClass til danske forhold. Hvad så med IFC? I min forståelse kan CCS og IFC supplere hinanden. Det er ikke enten-eller.

TG: Hvorfor har I lavet et system, hvor mennesker skal lægge klassifikationskoder på manuelt, i stedet for at softwaren gør det? For mig at se, er det gammeldags.

TK: Hvis der allerede var et it-system, der kunne lægge koder på automatisk, havde vi givetvis også taget det. Det var der ikke. Vi har bygget CCS op på en måde, så det kan implementeres i den eksisterende software og i nye apps.

SBR: Forskellige aktører og fag har forskellige klassifikationsbehov. Når cuneco har lavet ét system, som alle skal kunne bruge, har I så lavet et system, der ikke passer nogen direkte? Hvor fra kommer tanken om ét system, som alt drejer sig om?

TK: Klassifikation er kun at sætte ”små kort” på objekterne, så man kan skille dem fra hinanden. Det er et spørgsmål om at finde orden i et komplekst byggeri. Opdraget fra bevillingsgiverne var, at cuneco skulle lave et system, som hele byggeriets værdikæde fra programmering til drift kan bruge.

SBR: Var det så et godt opdrag? Er det bips’ opfattelse, at klassifikation er centralt?

TK: Vi er alle sammen enige om, at branchen skal løftes og udviklet mod større effektivitet og produktivitet. Man kan spørge sig selv, om vi har indfriet det nu. Vi er i hvert fald på vej - det bekræfter de projekter, der allerede er i gang. Om 12 eller 18 måneder er vi tættere på.

Vil branchen bruge CCS?


TG: Har I set nogen, der har kastet sig over CCS? Jeg har kun mødt folk, der ærgrer sig over at have fået krav om CCS. De har kun brugt CCS for at honorere kravet og er gået i gang med CCS til allersidst.

TK: Én ting er det tekniske resultat, noget andet er kommunikationen. Vi har ikke været gode nok til at vise, hvorfor man skal bruge CCS, og hvordan man skal gøre. Og jeg erkender, at vi indtil nu ikke har leveret cases, der klart viser forretningspotentialet i CCS. Men man må også huske, at i alle brancher er inkubationstiden for nye måder at tænke på lang. Det er først nu, vi for alvor skal ud og møde branchen med CCS.

Vi afprøvede CCS på Gødstrup-sygehuset, men set i bakspejlet var CCS-udviklingen på det tidspunkt ikke nået langt nok, og Gødstrup-konsortiet mødte problemer med CCS. Nu bliver CCS afprøvet i en række STARTprojekter, og her oplever vi, at de er mere selvkørende end Gødstrup, fordi CCS nu er mere veludviklet. Vi oplever, at mange brugere synes, at CCS er logisk og nemt at arbejde med, og at det skaber struktur i projekterne.

TG: Er det ikke en sovepude at sige, at CCS ikke er kommunikeret godt nok? Jeg er ikke sikker på, at CCS, som det er faldet ud, er det rigtige svar på branchens behov. Er det fx vigtigt, at mennesker kan forstå klassifikationskoderne, eller skulle man hellere have udviklet et mere it-båret system?

TK: Fair nok, den holdning skal du selvfølgelig have lov til at have. Jeg har en tro på, at det er det rigtige, men jeg kan ikke garantere det. Jeg er ikke skråsikker på, at vi har ramt plet på alt.

Hvad bliver CCS’ rolle i bips fremover?
SBR: Hvor centralt vil CCS i fremtiden være i bips sammenlignet med andre bips-værktøjer som Tegningsstandarderne og Lagstrukturen? Vil CCS være kronjuvelen?

TK: Det er vigtigt at sige, at CCS ikke bare er streng klassifikation, som vi indtil nu har talt om. Når det er sagt, så er CCS i mit hoved et centralt værktøj, og det kommer til at smitte af på andre bips-værktøjer. bips’ beskrivelsesforum arbejder i sin handlingsplanen med et databasebaseret beskrivelsesværktøj. Der forventer jeg, at vi kommer til at skele til CCS.

Vi laver lige nu et en faglig strategi for, hvor bips skal hen, og CCS er også en del af den. Min vision er, at bips sammen med IFC kan understøtte strukturering og udveksling af informationer mellem bygningsmodeller, beskrivelser, tegninger og tilbudslister. Det er for tidligt at sige, præcis hvilken rolle CCS får i den cirkel, men jeg er sikker på at CCS vil indgå centralt.

Forening eller forretning?
TG: Ser du, at bips med CCS har et produkt, der skal generere den højst mulige omsætning? Eller ser du bips som en medlemsorganisation, der skal understøtte medlemmernes behov?

TK: De to ting er uadskillelige og hinandens forudsætninger. Hvis ikke bips har engagerede, passionerede medlemmer, så er bips noget helt andet. Men vi kan ikke tiltrække passionerede folk, hvis vi ikke kan tilbyde dem gode rammer for udviklingen, og det koster penge.

TG: Kommer I til at kigge strategisk på, om bips kan få større succes med CCS og få solgt noget mere ved at binde CCS sammen med beskrivelserne, som I ved, folk vil have? På samme måde som virksomheder bundter deres produkter.

TK: Præcis som i alle virksomheder bundter vi produkter. Vi er en forening, men har til fælles med virksomheder, at vi understøtter vi behov. bips har en unik position og forretningsmodel, fordi brugerne først definerer behovet, så udvikler værktøjet og siden anvender det. Det ville private virksomheder sukke efter.

TG: Med cuneco har bips fremstået mere som en virksomhed sammenlignet med bips som medlemsorganisation – som vi kendte det før cuneco. bips er blevet professionaliseret. Kommer den udvikling til fortsat at præge bips?

TK: Ja, bips er blevet professionaliseret. bips er tidligere blevet kritiseret for at sætte projekter i gang uden reelle behov. Og for at projekterne blev forsinket og blev dyrere end budgetteret. Vi kan ikke have en forening, man ikke kan stole på, så der skal en professionalisering til i form af tidligere inddragelse, værktøjer i øjenhøjde med brugeren og bedre styring af udviklingen. bips har et lille sekretariat, men langt størstedelen af indtægterne går til at hyre branchens eksperter ind, så vi kan sikre at udviklingen sker i overensstemmelse med medlemmernes behov.

Jeg hører nogle gange en dem-og-os-tankegang: At man på den ene side har bips og på den anden side har virksomhederne. Det er ikke sådan, vi skal tænke.

Skal bips gå forrest?
SBR: Hvorfor er jeg gået fra at sige ”vi” om bips til at sige ”I” om bips? bips har med CCS arbejdet ud fra en foruddefineret idé og ikke ud fra en interesse, der allerede eksisterede hos medlemmerne. Skal bips fremover have en research and development-profil, hvor man går forrest, undersøger branchens behov og bagefter lærer branchen, hvad man har fundet ud af? Eller skal bips opsamle nogle erfaringer, brugerne allerede har gjort sig?

TK: bips er en platform, man kan bringe ideer op på med henblik på at udbrede dem. Det, der har virket for én virksomhed bringer man til torvs i bips, som så udbreder det til branchen.

TG: Sådan har det været tidligere, men ikke med cuneco. Og det virker som om mønstret bag cuneco-udviklingen kommer til at overtage tankegangen i bips?

TK: Jeg er sådan set enig i præmissen: At bips er blevet forandret med cuneco. Men vi skal huske på, at omkring 75 virksomheder har været involveret i CCS-udviklingen. Og vi skal huske, at baggrunden for CCS var en omfattende behovsanalyse, hvor vi inddrog 70-80 personer fra alle led i værdikæden til at vurdere behovet for en ny infrastruktur til det digitale samarbejde.

Kunne jeg have ønsket mig bedre inddragelse af BIM7AA (syv arkitektvirksomheder, der i 2014 udgav en alternativ klassifikation, BIM7AA-typekodning. Læs mere på bim7aa.dk, red.)? Ja! Jeg forstår godt at de på egen hånd gik i gang med at udvikle Typekodningen, for CCS var der ikke på det tidspunkt, jeg ville selv have gjort det samme, hvis jeg var i deres sted.

SBR: Det er ikke rigtigt. Dele af BIM7AA var med i CCS-afprøvningen på Gødstrup. De har haft total indsigt i CCS. Når de udvikler Typekodningen, er det et valg om noget andet end CCS.

TK: Du har ikke historikken med. Typekodningen bygger på mange års erfaringer. Da den blev udviklet, var CCS kun et lille barn med ble på. Det er forståeligt, at virksomhederne i BIM7AA ikke erstatter mange års erfaringer med et så ungt system.

Forsinkelser gør, at der ikke nok erfaringer
SBR: Der er brugt anseelig energi på at markedsføre CCS, og mange forstår ideen bag CCS. Men færre forstår at bruge det, måske på grund af de konkrete CCS-resultater. Hvilke dele af CCS er en succes, og hvilke dele skal begraves?

TK: Det er for tidligt at sige endnu. Det afhænger 100 % af, hvad branchen vurderer skaber værdi. Ingen behov, ingen værdi, så simpelt er det.

Vores erfaringsbase er på det her tidspunkt tyndere, end jeg havde håbet på. Det er den på grund af cunecos forsinkelser. De skyldes, at projektet ikke var klart defineret, da bips vandt projektet, men er blevet det det undervejs. Man kan med en lidt plat frase sige, at vi har bygget flyet, mens vi har fløjet det.

SBR: Er CCS en helhed, der må bære eller briste som en helhed, eller er det en række delresultater, hvor nogle er lykkedes og andre ikke er lykkedes?

TK: Selvfølgelig går vi ind og evaluerer og udvælger, hvilke delresultater der er potentiale i, og hvilke der er mindre potentiale i. Kig fx på STARTprojekterne, hvor der er gode erfaringer med at anvende CCS på en simpel og enkel måde. De erfaringer vil vi bygge massivt videre på.

cuneco har ikke leveret det hele endnu
TG: Hvilke delresultater er det så? I har brugt 67 mio. kr. plus nogle ekstramidler, og vi har fået klassifikationen. Hvad har vi ellers fået? Og har CCS været de 67 mio. kr. værd?

TK: Klassifikation og identifikation, som nu foreligger i en version 1 er en væsentlig del af CCS. Jeg kan ikke svare på, om CCS, som det ser ud nu, er 67 mio. kr. værd, men jeg synes, det er et rigtig godt bud på det, vi blev bedt om: Nemlig at lave en struktur, der kan bruges af alle parter i en branche, der bliver mere og mere datatung.

Personligt tror jeg, at investeringen vil betale sig selv tilbage mange gange, men det skal ses over en længere årrække.

SBR: Det er ikke rigtigt. Dele af BIM7AA var med i CCS-afprøvningen på Gødstrup. De har haft total indsigt i CCS. Når de udvikler Typekodningen, er det et valg om noget andet end CCS.

TK: Du har ikke historikken med. Typekodningen bygger på mange års erfaringer. Da den blev udviklet, var CCS kun et lille barn med ble på. Det er forståeligt, at virksomhederne i BIM7AA ikke erstatter mange års erfaringer med et så ungt system.

Forsinkelser gør, at der ikke nok erfaringer
SBR: Der er brugt anseelig energi på at markedsføre CCS, og mange forstår ideen bag CCS. Men færre forstår at bruge det, måske på grund af de konkrete CCS-resultater. Hvilke dele af CCS er en succes, og hvilke dele skal begraves?

TK: Det er for tidligt at sige endnu. Det afhænger 100 % af, hvad branchen vurderer skaber værdi. Ingen behov, ingen værdi, så simpelt er det. 

Vores erfaringsbase er på det her tidspunkt tyndere, end jeg havde håbet på. Det er den på grund af cunecos forsinkelser. De skyldes, at projektet ikke var klart defineret, da bips vandt projektet, men er blevet det det undervejs. Man kan med en lidt plat frase sige, at vi har bygget flyet, mens vi har fløjet det. 

SBR: Er CCS en helhed, der må bære eller briste som en helhed, eller er det en række delresultater, hvor nogle er lykkedes og andre ikke er lykkedes?

TK: Selvfølgelig går vi ind og evaluerer og udvælger, hvilke delresultater der er potentiale i, og hvilke der er mindre potentiale i. Kig fx på STARTprojekterne, hvor der er gode erfaringer med at anvende CCS på en simpel og enkel måde. De erfaringer vil vi bygge massivt videre på.

cuneco har ikke leveret det hele endnu
TG: Hvilke delresultater er det så? I har brugt 67 mio. kr. plus nogle ekstramidler, og vi har fået klassifikationen. Hvad har vi ellers fået? Og har CCS været de 67 mio. kr. værd?

TK: Klassifikation og identifikation, som nu foreligger i en version 1 er en væsentlig del af CCS. Jeg kan ikke svare på, om CCS, som det ser ud nu, er 67 mio. kr. værd, men jeg synes, det er et rigtig godt bud på det, vi blev bedt om: Nemlig at lave en struktur, der kan bruges af alle parter i en branche, der bliver mere og mere datatung.

Personligt tror jeg, at investeringen vil betale sig selv tilbage mange gange, men det skal ses over en længere årrække.

TG: Men det har også været et dyrt bud, hvis man husker de udviklingsopgaver, I har påtaget jer, men ikke eller kun delvist er kommet i mål med – egenskaber, informationsniveauer og opmåling.

TK: Vi troede, vi kunne færdiggøre de ting langt hurtigere. Der er de seneste år sket en international udvikling af informationsniveauområdet, og der tror jeg, vi kan bidrage med generelle informationsniveauer, som så suppleres af detaljerede informationsniveauer fordelt på faser.

På egenskabsområdet har der tidligere været en tanke om, at cuneco skulle udvikle en udtømmende database over samtlige byggeriets egenskaber. Heldigvis er vi nu væk fra den tanke. De egenskaber, vi skal stille til rådighed, skal knytte sig til et formål, fx egenskaber til en energiberegning. Det er vi i gang med at udvikle nu.

SBR: Egenskaber er et væsentligt område. Men vil CCS-egenskaberne blive indlejret i en stor pakke, man skal sige ja til? Ligesom man skal bruge iTunes, hvis man har en iPhone.

TK: Jeg ved endnu ikke, i hvilken grad de enkelte dele af CCS ender med at blive bygget sammen, men det er klart, at vi med CCS har skabt en struktur, der er sammenhængende. Om vi så ønsker, at alt skal hænge sammen omkring CCS, det er for tidligt at sige. I løbet af 2015 formulerer vi som sagt en faglig strategi for bips sammen med medlemmerne, og her vil vi tag det spørgsmål op.

TG: Sker det på brugernes præmisser? Kan man bruge CCS, som man har lyst til? Eller skal man tænke CCS, som bips tænker CCS, for at det rigtig virker?

TK: Hvis en samstemmende branche igen og igen siger ’det kan vi ikke bruge’, så kan man ikke forestille sig, at bips insisterer på at køre videre med det. Det, der ikke kan bruges, vil lide en stille død.

SBR: Hvordan vil du måle på branchens udmelding? Er det den faglige styregruppe?

TK: Jeg tror man skal måle det på mikroniveau ved at gå ud i projekter, der har anvendt CCS, og spørge, hvad de mener. STARTprojekterne er det første sted, vi kan tage temperaturen.

SBR: Hvis man kun skal klassificere, kan CCS bruges, ligesom SfB og DBK kan bruges. Men jeg hører dig sige, at CCS kan mere end bare klassifikation. Der findes bare ikke materiale, der dokumenterer hvordan. På hvilket grundlag skal man træffe valget, om man vil bruge CCS?

TK: Vi har som sagt ikke lavet nok materiale endnu, bl.a. fordi udviklingen af CCS ikke gik så hurtigt som planlagt. Men vi vil udgive den slags materiale. Vi er ved at få feedback, og den feedback vil komme ud.

I øjeblikket har vi eksempelsamlinger og produktblade, men i den kommende periode kommer vi til at lave flere letforståelige brugereksempler, kom-godt-i-gang-videoer og andet, der kan støtte virksomhedernes første arbejde med CCS.

bips nyt siger tak til BIM Equity for at lade interviewet foregå i deres nyindrettede BIM-biograf.
 

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.

Nyheder

  • 21. sep. 2015

    Tværfagligt samarbejde mellem byggeriets uddannelser fremmer digitaliseringen Læs mere

  • 30. jul. 2015

    Belgisk developer afprøver CCS og klassifikationsprogrammet spine Læs mere

  • 2. jul. 2015

    CCS Måleregler er udgivet Læs mere

  • 2. jul. 2015

    Første møde i bips it-implementeringssupport Læs mere

  • 18. jun. 2015

    bips konference 2015 Læs mere