Services

schmidt/hammer/lassens erfaringer med BIM og simulering

9. apr. 2013 af Anonymous
Del på
schmidt/hammer/lassen/architects fortæller om de simuleringer, de har udført under projekteringen af Campus Skejby. Med såkaldte 'what-if-analyser' har de afprøvet lys- og lydforhold.

Én af BIMs forcer er de nye muligheder for simulering. Når modellen af byggeriet er digital, kan man nemlig relativt hurtigt afprøve, hvordan forskellige designforslag hver især påvirker bygningens lysforhold, varmeforbrug, akustik og meget andet. Når man hurtigt kan teste forskellige scenarier, kan man træffe beslutningerne om bygningens udformning på et bedre og mere oplyst grundlag.

I schmidt/hammer/lassen/architects nye udgivelse 3D Model 2.0 fortæller den Aarhus-baserede tegnestue om, hvilken rolle netop BIM og simulering spillede i projekteringen af Campus Skejby – et 27.000 m² stort uddannelsesbyggeri til i alt 336 mia. kr. Desuden bliver læseren klogere på, hvordan ’early BIM’ kan lette dele af arkitektens indledende arbejde.

I miniguiden hæfter man sig særligt ved de muligheder, BIM giver for bedre energisimulering. Som alle ved, peger meget jo i retning af stadigt mere energioptimeret byggeri. På Campus Skejby brugte man programmet Autodesk Ecotect til at beregne, hvordan man bedst når det mål.

Miniguiden forklarer, at man i projektets tidlige, konceptuelle faser har afprøvet, hvordan forskellige designforslag klarer sig i forhold til bl.a. lysindfald og varmeforbrug. Fremgangen kaldes what-if-analyser. ”Hvilke konsekvenser har det for lysindfaldet, hvis jeg ændrer her og her,” kan arkitekten spørge sig selv. Svaret foreligger, så snart den ændrede model er kørt igennem simuleringsprogrammet. Det tager et minut eller to. I Campus Skejby-projektet testede man f.eks. forskellige foiltech-løsninger, før man fandt frem til det rette lysindfald.

Tidligere var sådanne analyser forbeholdt ingeniøren, skriver man i guiden. Men med Ecotect kommer arkitekten på banen i forhold til simulering. What-if-analyser som dem, der blev udført på Campus Skejby, kræver nemlig ikke teknisk detailviden. Vandforbrug, kunstig belysning og ventilation er andre områder, hvor man selv med en forholdsvis tidlig BIM i hånden kan foretage simuleringer.

I samme ånd simulerede man bygningens lydforhold gennem programmet Odeon. På baggrund af en BIM vurderede tegnestuens medarbejdere sammen med en tilknyttet akustiker, hvordan konstruktion, materialevalg og rumgeometri påvirker taleforståelighed og ekko. Igen er det muligt at fodre programmet med forskellige designs, altså forskellige BIM’er, for på den måde at sammenligne løsningsmulighederne.

I bygningens store atriumgård lavede man på den måde såkaldte auraliseringer. Det er gengivelser af musik og tale under de akustiske forhold, bygningen har. Man kan ad den vej få et mere virkelighedsnært billede af lydforhold, end grafer og kurver kan give.

I det hele taget konstaterer schmidt/hammer/lassen/architects, at analyser som dem i Ecotect og Odeon giver bygherre og brugergrupper et bedre indtryk af arkitektens dispositioner og i det hele taget medvirker til bedre beslutningsprocesser.

Early BIM: Forbindelse mellem regneark og BIM
Miniguiden byder også på en introduktion til ’early BIM’. Bag begrebet gemmer sig ideen om en forbindelse mellem databaser og BIM – her forstået som en tredimensional, informationsholdig repræsentation af bygningen.

Typisk vil man vente med at starte en BIM op, til projektets programmeringsfase nærmer sig sin afslutning, og der er styr på rumbehov, volumener og arealer. Når BIM’en så etableres, skal den forsøge at give en rumlig løsning på de nummeriske data, der i programmeringsfasen er blevet indlejret i en database eller et regneark.

Med programmer som Onuma eller Treligence kan arkitekten imidlertid koble databasens indhold til modelleringsprogrammet meget tidligt i forløbet. Det betyder, at BIM’en startes op tidligere, end det normalt er tilfældet, og at den således integreres bedre i projektets indledningsvise programmering. BIM’en tager altså form, som databasen udvikles, og databasen grundlægger dermed BIM’en.

Udover en mere glidende overgang mellem programmering og modellering giver early BIM en bedre centralisering af information. Fordi alle databaser og regneark er knyttet til BIM’en, undgår man ikke-forbundne filer, der i værste fald rummer modstridende informationer.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.