Services

Pihl bygger bro med BIM i Sverige

9. apr. 2013 af Anonymous
Del på
Udfordrende betonkonstruktioner med kompleks armering udføres hurtigere og med langt færre fejl, når man binder produktionsprocessen sammen ved hjælp af BIM.

BIM kan med nøjagtig lige så store fordele anvendes ved anlægsprojekter som ved byggeri. Det viser erfaringerne fra et afprøvningsprojekt, som E. Pihl & Søn har gennemført i Gøteborg.

Her anlægger Pihl – i totalentreprise for det svenske Trafikverket – en dobbelt jernbanebro, som skal føre en ny jernbanelinje gennem hjertet af Gøteborg. Broen, der fører jernbanen over en å og en vej, skal tillige bære en perron, så det er et ganske kompliceret anlægsprojekt. Og ikke mindre kompleks er armeringen af de svære betonkonstruktioner, som skal bære de store belastninger. Pihl valgte derfor at afprøve mulighederne for at modellere konstruktionerne og armeringen op i en BIM. Som arbejdet skred frem, har det vist sig at være en rigtig godt idé:

”Vi har opbygget modellen i Tekla Structures. Da denne er parametrisk, kan vi nemt og hurtigt generere konstruktionen, når vi modtager designet i 2D fra rådgiveren, lige som det er nemt at indarbejde ændringer i projektet. Modellen har samtidig vist sig at være et fabelagtigt grundlag for samarbejdet med de øvrige parter i projektet - ikke mindst for bestilling og produktion af den armering, der bliver leveret til broen”, fortæller udviklingsingeniør Stefan Brandt Johansen, der har stået for afprøvningsprojektet hos Pihl og supporteret byggepladsen i Gøteborg.

Direkte link fra projektering til produktion
Modellen har vist sig at rumme store fordele i samarbejdet mellem Pihl og Celsa Steel Service i Halmstad, som leverer betonarmeringen, fortæller Stefan: “Armeringsgraden er meget høj, og kombineret med spændkablerne har det været noget af en udfordring at få tingene på plads. Modellen har været til stor hjælp med at løse de geometriske udfordringer under projekteringen, herunder til at identificere fejl og problemer gennem kollissionskontrol. Men de allerstørste gevinster ligger måske i den måde, vi har kunnet anvende modellen til at sikre os fejlfrie leverancer af armeringsstål til byggepladsen”, forklarer Stefan Brandt Johansen:

”Det er lykkedes os at etablere et digitalt informationsflow mellem vores konstruktionsmodel og leverandørens produktion, sådan at vores specifikationer for armeringen er det direkte input i deres produktionsmaskiner. Det har vi gjort ved at udvikle et link mellem Tekla Structures og det program, som Celsa bruger til at styre deres produktion. Når jeg vil bestille en armeringsleverance, markerer jeg blot den armering i min model, jeg ønsker at bestille, og åbner det link, vi har udviklet. Så henter det automatisk de relevante specifikationer og datasæt ned i en XML-fil og sender den til Celsa, som der anvender filen direkte som input til deres produktionssystem. Hver delmængde får sin egen stregkode, som produktionsfolkene i fabrikken scanner ind i klippe/bukke-maskinen, sådan at jernene bliver klippet og bukket et præcist på milli-meter. Og printet med stregkoden udgør samtidig den ordreseddel, som følger det pågældende bundt armeringsjern videre til byggepladsen.”

Store fordele på byggepladsen
Den automatiserede proces har givet meget store gevinster på byggepladsen. Ved den traditionelle produktion, hvor jernene klippes og bukkes på fabrikken efter en 2D tegning, opstår der ofte fejl og unøjagtigheder, der må rettes på pladsen - især ved meget komplekse armeringsarbejder som dette. Men det problem har de ikke på byggepladsen i Gøteborg:

”Vi har da et klippe-bukke værksted på pladsen, men det bliver ikke anvendt særlig meget. For den armering, vi får bestilt og leveret via modellen, passer meget nøjagtigt, så vi ikke skal bukke ret meget om. Det mindsker jo også materialespildet ganske betragteligt, at de leverancer, vi modtager, sidder i skabet”, fortæller Stefan Brandt Johansen.

Også på byggepladsen i Gøteborg - både ved byggemøderne og for jernbinderne ude på pladsen – er 3D modellen til stor nytte, fortæller den svenske byggeleder, Håkan Hansen: “Vi vælger nogle snit af modellen, som vi så printer stort ud og klæber op på plancher ude på pladsen. Når man kan vise gutterne det på en planche, kan alle se, hvordan det hænger sammen, og vi slipper for at stå og snakke frem og tilbage i hele og halve timer, om hvordan det skal være, og hvad der kan lade sig gøre. Alle har et klart billede af, hvordan det skal være, så derfor går de også positivt ind i projektet.”

Markant produktivitetsstigning
Den intensive anvendelse af bygningsmodellen i projektering, produktion og direkte på pladsen har givet markante produktivitetsgevinster – også flere end Pihl i første omgang regnede med. Først og fremmest i kraft af færre fejl og hurtigere produktion:

“For at have et sammenligningsgrundlag udførte vi det allerførste brodæk helt traditionelt på gammeldags facon, og der var vi oppe på 20-25 fejl ud af 100 forskellige armeringsjern, som vi måtte stå og bukke om på pladsen - fejl, som skyldtes at det var næsten umuligt at aflæse 2D tegningen tilstrækkelig nøjagtigt. På de brodæk, der er udført efter BIM-modellen, er vi nede på 0-2 fejl pr brodæk - ikke bare fordi vi nu kan levere leverandøren et mere nøjagtigt produktionsgrundlag, men også fordi vi kan køre kollissionskontrol og løse alle problemerne ved projekteringen i stedet for at vi skal stå og gøre det ude på pladsen.”

”Samtidig har vi fået nedbragt produktionstiden betragteligt. På det første brodæk brugte vi 23 arbejdsdage alene på armeringsarbejdet. Nu er vi nede på 7-8-9 arbejdsdage, altså en tredjedel. Det hører selvfølgelig med i billedet, at det første brodæk blev støbt midt på vinteren, og det er helt normalt, at kadancen går op, når man lige får skudt sig ind på, hvordan tingene skal laves. Men selv om den markante effektivisering ikke udelukkende kan tilskrives vores brug af BIM, er det uden for enhver tvivl, at den væsentligste del af forklaringen ligger her”, konstaterer Stefan Brandt Johansen.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.