Services

MOE: Hold styr på projektdata med bips beskrivelsesværktøj

3. jan. 2011 af Anonymous
Del på

Indhold:

Indledning
Flow i udveksling af data
Projektkoordinator som nøglerolle
Bygherrens sikkerhed for kvalitet
11 gode råd

”Under et projekteringsforløb kan det blive meget komplekst at holde styr på alle projektdata. Der er ofte meget lidt struktur og kontrol med de mange informationer, som nærmest lever deres eget liv,” siger John Iver Madsen, kompetencechef i afdelingen for betonkonstruktioner i Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører. Ifølge John Iver Madsen er det afgørende at få tidligt styr på projektdata, da det er forudsætningen for et vellykket projektforløb igennem både projekteringsfaserne, dispositionsforslag, projektforslag, detailprojekt og selve udførelsen.

”Jeg oplever, at når det går galt i projekter, er det typisk, fordi der ikke er styr på projektdata, eller fordi man simpelthen kommer for sent i gang med at få styr på dem. Man kan have nok så mange tekniske metoder og værktøjer, men mangler man nogle bestemte projektoplysninger, så fungerer det bare ikke,” pointerer John Iver Madsen.

Det har Moe & Brødsgaard vendt rundt på og bruger i stedet projektdata aktivt til at strukturere projektforløbet. Virksomheden tager afsæt i bips beskrivelsesværktøj, som er den fælles nationale standard for strukturen og indholdet i de beskrivelser, der knytter sig til en byggesag.

Moe & Brødsgaard har opnået god erfaring med at anvende værktøjet til at skabe flow i projektdata på en række projekter. I løbet af det seneste år i forbindelse med bl.a. Den Blå Planet, et 100.000 m3 stort silobyggeri på Avedøreværket og Novo Nordisks nye kursuscenter, Favrholm.

 

Flow i udveksling af data

”Udveksling af data er en konstant proces, der foregår gennem hele projektforløbet i alle projekteringsfaser og udførelsesfaser. Derfor er det også en udfordring at få skabt et godt flow af data hele vejen igennem projektet,” mener John Iver Madsen og forklarer, hvordan Moe & Brødsgaard strukturerer processen ved hjælp af B1.000:

”Vores erfaring er, at det giver god mening at starte ud med bygningsdelsbeskrivelserne. Det handler om at få et tidligt overblik over, hvilke bygningsdele, der tilhører hvilke arbejdsbeskrivelser, og hvilke arbejdsbeskrivelser, der hører til hvilke entrepriser og hvilke fag,” forklarer han. Når overblikket er skabt, kan man begynde at strukturere data yderligere:

”Vi har gjort det, at vi har delt projektdata op i fem forskellige fagområder: bygning, maskin/VVS/installation, el, automatik og arkitektur. Hvert fagområde er så delt op i fem niveauer af data. Detaljeringsniveauet stiger igennem de fem niveauer, og hvert niveau er forudsætning for det næste niveau – for eksempel

forudsætning for projektforslag, udbudsgrundlag, detailprojekt osv. Al data inden for de forskellige fagområder skematiseres, og krav listes op sammen med præcise mål for kvantitet og kvalitet på hvert niveau,” siger John Iver Madsen.

Projektdata, detajleringsniveau

Han anbefaler samtidig, at man gør sig tidlige overvejelser over grænseflader for at skabe flow i udvekslingen af data:

”Faggrupperne er afhængige af data fra hinanden. Derfor er det vigtigt at få styr på grænsefladerne tidligt i projekteringen. Det er jo ofte i grænsefladerne,

at tingene går galt. Vi har lavet en model til at analysere grænsefladerne for udveksling af data,” forklarer han og viser en matrix med et overskueligt overblik over fagområderne med en analyse af, hvor der er betydelige eller mindre betydelige grænseflader.

På den baggrund er forudsætningen skabt for at lave en detaljeret projektplan.

Matrix med bygningsdele og arbejdsbeskrivelser

 

Projektkoordinator som nøglerolle

John Iver Madsen opfordrer til at sætte terminer for levering af projektdata inden for hvert fagområde og på hvert niveau:

”Vi har lagt terminer ind i hovedprojektplanen i forhold til, hvilke projektdata vi har behov for på hvilket tidspunkt. Og så er der en ansvarlig for, at de rette projektdata leveres på de aftalte tidspunkter.

Terminer ligger ofte alt for sent. Begynder man at regne baglæns i forhold til myndighedskrav osv., så kan man udarbejde en plan.” Udvekslingen af data sker på projektweb. Projektlederen har det overordnede ansvar for håndtering, udveksling af data og implementering af data, og John Iver Madsen understreger samtidig vigtigheden af at have et centralt led, som al projektdata skal igennem:

”Der kan nemt ligge skjulte data i et projekt, der bliver udvekslet udenom projektlederen, og som man derfor ikke har kontrol over. Den centrale figur i vores organisering er en projektkoordinator, der er nåleøjet og skal have styr på alle data, der produceres og udveksles i et projekt.

Projektkoordinatoren vedligeholder, opdaterer og videreformidler projektdata på projektweb fra og til de områdeansvarlige,” fortæller John Iver Madsen. Projektkoordinatoren kan ifølge John Iver Madsen sagtens være projektlederen i de mindre projekter, mens det kan være en fordel at have en særskilt projektkoordinator, når det gælder større projekter.

 

Bygherrens sikkerhed for kvalitet

Mens beskrivelsesværktøjet på den måde fungerer som et anvendeligt styringsværktøj for projektdata og letter samarbejdet mellem faggrupperne, så er det samtidig et vigtigt redskab i kommunikationen med bygherren:

”Jeg plejer at tage et møde med bygherren, hvor vi gennemgår beskrivelserne punkt for punkt. På den måde får bygherren et rigtig godt kendskab til projektet, hvor han kan sikre sig, at han får det, han har bestilt,” forklarer John Iver Madsen og uddeler til slut et par gode råd til brug af værktøjet:

”Start med beskrivelsesværktøjet tidligt i projektet for at få overblik over de nødvendige projektdata og grænseflader. Det kan anbefales at lægge ud med bygningsdelsbeskrivelsen som det første – den giver en god huskeliste,” erfarer han og konkluderer:

”B1.000 er et fantastisk godt system til at få styr på de oplysninger, der er behov for i et projekt. Værktøjet giver en brugbar tjekliste og en struktureret måde at håndtere data på, som man hurtigt kan sætte sig ind i.”

11 gode råd

John Iver Madsens anbefalinger til strukturering af projektdata med bips beskrivelsesværktøj:

  • Start tidligt med at udforme bips beskrivelser for at få overblik over alle de nødvendige projektdata
  • Analyser grænsefladerne for udveksling af data
  • Læg ud med bygningsdelsbeskrivelsen
  • Brug bips beskrivelsesværktøj som huskeliste
  • Fastlæg terminer for levering af projektdata
  • Sæt præcise mål for kvantitet og kvalitet af projektdata
  • Lav en ”rute” for udveksling af projektdata i projektorganisationen
  • Strukturér et godt flow af projektdata, der skal indgå i bips beskrivelserne
  • Sørg for at alle data vedligeholdes, opdateres og formidles centralt af en projektkoordinator
  • Brug B1.000 i kommunikationen med bygherren
  • Husk, at projektdata er et redskab for alle parter af byggeriet inklusiv bygherren til at opnå tilstrækkelige oplysninger for at gennemføre projekteringen og byggeriet.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.