Services

Gradvis digitalisering hos Københavns Lufthavne

9. apr. 2013 af Anonymous
Del på
Københavns Lufthavne stykker digitaliseringen op i bidder og støtter sig til bips' IKT-specifikationer.

522.000 m² bygninger, 110 årlige bygge- og anlægsprojekter og et strømforbrug som Kalundborgs. I Københavns Lufthavne har man nok at se til som byg- og driftsherre. Hertil kommer, at der årligt udleveres mere end 5000 tegninger og dokumenter, og at det hele styres af den kun fem mand store afdeling, Teknisk Videncenter. Der er med andre ord grund til at rationalisere og effektivisere organisationens viden om bygningerne. Derfor har man udmøntet en digitaliseringsstrategi, hvor man lægger vægt på at forbedre dokumentationen i takt med, at der udføres renoveringsopgaver.

Mens alle andre snakker om BIM og højteknologiske løsninger, har man en anderledes pragmatisk tilgang i Københavns Lufthavne. Michael Ørsted er afdelingsleder i Teknisk Videncenter, og han fortæller om udgangspunktet for digitaliseringen:

”Det hele begyndte i 1990, da vi scannede al vores dokumentation til mikrofilm. I 1998 blev det så omdannet til raster-filer. Begge dele var nødvendige skridt, men det ændrede ikke på, at store dele af særligt el- og ventilationsdokumentationen var utilstrækkelig. Flere tegninger var over 50 år gamle, de var af meget varierende kvalitet, og en del viden om bygningerne var ’tavs’ viden hos vores ældre medarbejdere.”

Små skridt fremad
Virkeligheden i Københavns Lufthavne er altså en anden, end når driftsherren overdrages en komplet BIM ved afleveringen. Derfor har man i Teknisk Videncenter udviklet en særlig strategi, hvor man lægger vægt på at få digitaliseret dokumentationen i små bidder i takt med, at der udføres renoveringsopgaver. På den måde digitaliseres de mest brugte bygninger og anlæg først.

”Vi har ikke ressourcer til at foretage én stor og gennemgribende digitalisering. Set i forhold til omkostningerne har vi heller ikke brug for at have velstruktureret, digital information om vores fjerneste hangarer. Derfor har vi formuleret en række krav til, hvad rådgiverne skal aflevere, når de arbejder på vores projekter. På den måde forbedres og digitaliseres vores dokumentation altså, efterhånden som vi renoverer vores bygningsmasse,” siger Michael Ørsted og fortsætter:

”Vores oddsizeafdeling i Terminal 3, altså der hvor man tjekker cykler, ski og anden atypisk bagage ind, er på grund af en nylig ombygning virkelig veldokumenteret.”

Strategien baserer sig altså på, at et ellers overvældende stykke arbejde nedbrydes i mindre bidder, og digitaliseringen bliver pludselig til at arbejde med. Michael Ørsted lufter muligheden for, at f.eks. kommuner, der i mange tilfælde står i samme situation, kan benytte sig af en lignende strategi.

Krav til rådgiverne med udgangspunkt i IKT-aftaler
Når digitaliseringen af dokumentation baseres på renoveringsprojekter, må man have veldefinerede og operationelle krav til afleveringen. Og det er præcis, hvad Teknisk Videncenter har. Michael Ørsted fortæller, at man indtil 2008 havde man en meget tyk og meget omstændelig manual til, hvad der skal afleveres.

Set i bakspejlet var mange af kravene unødvendige og uhensigtsmæssige. Bl.a. havde man meget specifikke krav til opbygningen af model- og tegningsfiler, og man begrænsede mulighederne for at aflevere i Dwg-formatet (udbredt CAD-format, red.). I dag er det fortid, nu henviser man til en bearbejdet og tilpasset udgave af bips’ IKT-aftaler. Nærmere bestemt arbejder man ud fra CAD-specifikationen, Ydelsesspecifikationen og Afleveringsspecifikationen.

Hver især er de tilpasset de konkrete behov, man har i Københavns Lufthavne. F.eks. har man måttet oprette særlige skemaer til landingsbanernes og de såkaldte rullevejes lys og til flyskilte, ligesom der er ændret i kravene om angivelse af ledningsplacering i snittegninger.

Et igangværende projekt kan tjene som eksempel på Københavns Lufthavnes gradvise digitaliseringsstrategi. Michael Ørsted forklarer:

”De næste år gennemfører vi en større gennemgang og opdatering af alle vores eltavler. Der skal sættes HPFI-relæer i mellem 1500 og 2000 tavler. Den dokumentation, vi udleverer til rådgiverne, lader meget tilbage at ønske. Den er sine steder mangelfuld. Men vi har udbedt os – som et led i projektet – at al den dokumentation, vi får tilbage, bliver afleveret i CADDY++-formatet. Det kræves simpelthen i vores CAD-specifikation. Tidssvarende diagrammer er nemlig i den grad noget, vi har brug for, så det sikrer vi os, når vi renoverer tavlerne.”

Dette princip, hvor organisationen forbedrer sin dokumentation, når der renoveres, gælder ikke kun el-opgaver. Michael Ørsted forklarer, at der på tilsvarende vis stilles krav om CAD-formater, når f.eks. ventilation ændres, og at alle funktionsbeskrivelser skal afleveres i pdf. Den digitale dokumentation integreres efterfølgende i ProjectWise, lufthavnens tegningshåndteringssystem.

Kravene til aflevering, der altså alle er indskrevet i CAD-specifikationen, er ikke noget, der vælter økonomien i de enkelte renoveringsprojekter:

”Jeg oplever ikke, at vi som sådan skal betale forholdsmæssigt mere for på denne måde at få forbedret vores dokumentation. Det indgår jo som en naturlig del af rådgiverens projekt, og vi faktureres ikke særskilt for det. Det handler om allerede fra projektets begyndelse at definere, hvad afleveringen skal indeholde. Og det er enkelt med IKT-aftalerne,” forklarer Michael Ørsted.

BIM og simuleringer – i fremtiden
BIM er endnu ikke et punkt på dagsordenen i Københavns Lufthavne. Heller ikke den nye lavpristerminal, CPH GO, er projekteret som BIM. Alligevel er Michael Ørsted og hans kolleger i det små begyndt at eksperimentere med bl.a. simuleringer af passagerflow i lufthavnens gangarealer og med anvendelse af 3D som grundlag for indretningsplaner. Man ser da også BIM som en fremtidsmulighed.

”I fremtiden bliver BIM bestemt en del vores arbejde. Det er jo den vej, udviklingen går, og de erfaringer, vi har gjort med simuleringer, er da også lovende,” afslutter Michael Ørsted.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.