Services

Fængsel på Falster: BIM allerede i konkurrencen

10. apr. 2013 af Anonymous
Del på
3D-modeller hører ikke bare hjemme i projekteringen. De kan også give bygherren bedre muligheder for at bedømme konkurrencebidragene.

Bygherrer og deres dommerpaneler stilles som regel over for fysiske modeller, plancher, tabeller og måske animerede visualiseringer, når de skal afgøre en arkitektkonkurrence. Først senere i forløbet producerer rådgiverne BIM’er – altså informationsmættede 3D-modeller. Situationen var imidlertid en anden, da C.F. Møller og deres samarbejdspartnere vandt konkurrencen til et nyt, stort fængsel på Falster. Her krævede Kriminalforsorgen i rollen som bygherre nemlig, at rådgiverne som supplement til de sædvanlige medier dokumenterede deres løsning med en BIM.

Kriminalforsorgen og dets dommere var meget tilfredse med tiltaget. De mener, de med en BIM i hånden får bedre mulighed for at vurdere de forskellige løsningsforslag – og det til trods for, at de ikke på forhånd var på fornavn med teknologien. Arkitekten noterer sig, at fordelene ikke kommer gratis. Der er nemlig ekstra arbejde forbundet med de nye former.

SketchUp og IFC
Thorsten Falk Jensen, NIRAS, fungerede som bygherrerådgiver på projektet, og han var med til at definere de konkrete krav til de BIM’er, rådgiverne skulle aflevere i konkurrencen:

”Der var krav om to typer modeller: Dels en IFC-model med arealer, dels en SketchUp-model af bygningens placering i landskabet. Begge dele selvfølgelig med meget lav detaljering. Ingen af de modeller, der afleveres i konkurrencen viser flotte facader eller andre af de detaljer, senere bygningsmodeller vil vise.”

Forud for konkurrencen havde bygherrerådgiveren modelleret terrænet i SketchUp. Det fik rådgiverne udleveret og skulle så til konkurrencen modellere deres løsningsforslag blandt de marker og vandløb, der præger den kommende byggeplads. Thorsten Falk Jensen fortæller, at der i denne del var ”fri leg” for arkitekterne – her gjaldt altså metodefrihed, og der var ingen rammer for det æstetiske udtryk.

I IFC-modellen, som er et udvekslingsformat mellem de store tegneprogrammer, forholdt det sig anderledes:

”IFC-modellen skulle være kodet med det, vi kalder arealer efter funktion. Det vil sige, bygningernes arealer skulle være vedhæftet information om, hvilken funktion de skal tjene. Er det f.eks. administration, fængselsceller eller besøgsområde? Uanset typen af byggeri er det afgørende, at der er gode logistiske løsninger og overskuelige nærhedsdiagrammer. I sidste ende har logistikken og løsning af nærhedsdiagrammet direkte betydende for bygningens brugsværdi. I forhold til fængselsprojekter er det særligt vigtigt – i fængsler er der jo på grund af sikkerhedsspørgsmål en række regler for opdeling, sektionering og placering af bygningens funktioner, som skal overholdes,” siger han.

Bygherren styrer selv, hvad han vil se
Når bygherren sidder med IFC-modellen – der ligesom SketchUp-modellen kan åbnes med gratis viewere – kan han tænde og slukke for de forskellige funktioner. På den måde kan han enkelt danne sig et overblik over arkitektens måde at løse nærhedsproblematikken.

Ifølge Thorsten Falk Jensen er en anden fordel, at bygherren bedre kan se, at arkitekten rent faktisk imødekommer konkurrencens program. Fordi man kan trække mængder ud af modellen, kan man lynhurtigt se, hvor mange m2 eksempelvis det højt sikrede område er. Bygherren skal altså ikke forlade sig på en planches tabeller, men kan ved selvsyn konstatere, at løsningens arealer lever op til oplægget.

Hvor IFC-modellens formål er at give overblik over data og nærhedsdiagrammer, så skal SketchUp-modellen øge fornemmelsen af projektforslagets rumlighed. Den muliggør kort fortalt, at dommerne går sig en tur i modellen, hvilket selvsagt giver en nye rammer for at præsentere skala og afstande end analoge præsentationsformer.

Det peger alt sammen hen mod det, Thorsten Falk Jensen kalder den modtagerstyrede præsentation:

”Med traditionelle præsentationer styrer arkitekten, hvad bygherren skal se. Hvilke perspektiver vises, og hvilke data fokuserer man på? Når der afleveres en BIM, kan bygherren og dommerne selv udvælge, hvad de vil se nærmere på. Han kan trække de arealer ud, han vil, og han kan se bygningen fra alle sider. Det giver ham bedre mulighed for at granske forslagene. Man kan sige, at BIM i konkurrencer betyder, at det ikke er den flotteste visualisering, der belønnes, men det bedste koncept.”

Arkitekten: Det tager længere tid
Hos C.F. Møller, der vandt konkurrencen med et forslag, der samler fængslets hovedfunktioner omkring et slags bytorv, er man ikke afvisende over for de nye takter. Men man bemærker samtidig, at det skaber mere arbejde i konkurrencefasen. Rie R. Gjedsted, ingeniør i C.F. Møller, stod i spidsen for arbejdet med IFC-modellen:

"Vi skitserer stadig vores ideer i 2D AutoCad og visualiserer i Sketch-up, men ikke i BIM. Så der er helt klart ekstraarbejde forbundet med at skulle aflevere BIM i konkurrencen. Det stiller højere krav til detaljeringen af konkurrencebidraget, idet der skal redegøres for alt i forhold til bygningens udformning. Og det tager selvfølgelig tid. Der er dog en række gode aspekter, f.eks. tjek af kvadratmeter i forhold til byggeprogram. Hvis jeg var bygherre, ville jeg også efterspørge BIM allerede i konkurrencen."

Fængslet på Falster skal huse ca. 250 indsatte, og det skal tages i brug ved årsskiftet 2015/16. Vinderholdet består udover C.F. Møller af Rambøll, Marianne Levinsen Landskab, aggebo & henriksen og CRECEA.                

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.