Services

Energirenovering med digital opmåling

9. apr. 2013 af Anonymous
Del på
Med laserbaseret, digital opmåling kan man forbedre præmisserne for energirenovering. Det betyder billigere og mere industrialiserede byggeprocesser og derfor mere energibesparelse for pengene.

Der er penge i at energirenovere boligbyggeri. Både for de virksomheder, der udfører arbejdet, og for bygningens ejere – ideen er netop, at investeringen tjenes hjem gennem reduceret energiforbrug. Et afprøvningsprojekt, der har Anders Thomsen, Centerchef på Teknologisk Institut, bag roret, undersøger, hvordan digitalisering kan gøre energirenovering endnu mere rentabel. Projektdeltagerne interesserer sig for, hvordan digital opmåling og BIM kan skabe genveje til mere effektive renoveringsprocesser.

I centrum er Boligselskabet Rosenvængets boligbyggeri på Heimdalsvej i Frederikssund, der administreres af Domea. Ejendommen, der består 112 lejemål, er fra sidst i 1960’erne og fire af karréerne skal nu have en energimæssig overhaling – de skal opgraderes til energiklasse 1. Det mål nås først og fremmest gennem en udskiftning af facaden, men også installationerne fornys. Det er imidlertid i forhold til facaden, at den digitale opmåling kommer på banen.

Man har valgt en modulbaseret løsning, hvor de nye facader præfabrikeres og monteres i sektioner. Først tilvejebringer projektets rådgivere tegningsmateriale og stiller en række krav til den nye facade. Arbejdet udbydes derefter i en totalentreprise, hvor entreprenøren får ansvar for i første omgang at detailprojektere en facadeløsning ud fra udbudsmaterialets funktionskrav og i anden omgang at montere facaden, så den slutter tæt og opfylder udfaldskravene.

Effektiv plug-and-play-løsning kræver en BIM
De præfabrikerede facader stiller krav til bygningens tolerancer. Derfor er digitale opmålinger nødvendige. Anders Thomsen forklarer:

”Når man energirenoverer ved at skifte facaden, er det helt afgørende, at den nye facade kommer til at sidde så tæt til resten af bygningen som muligt, så bygningen samlet set bliver så kompakt som muligt. Det er sådan man undgår kuldebroer, og her ligger ca. 80 % af potentialet for energibesparelser.”

”Kravene til kompakte løsninger betyder til gengæld, at man skal være omhyggelig med hvordan tolerancer optages, så man undgår at skulle justere modulerne ude på pladsen. Det er nemlig dyrt. Hvis vi skal optimere processen, skal vi nå en plug-and-play-løsning, hvor de præfabrikerede moduler passer til bygningen som fod i hose.”

Man kan imidlertid ikke regne med, at det eksisterende tegningsmateriale fra en bygning fra 60’erne egner sig. For det første er det gammelt, for det andet er der her ikke taget højde for de faktiske håndværksmæssige løsninger, og for det tredje har bygningerne sandsynligvis sat sig i løbet af deres omtrent 40 år lange liv.

Derfor må rådgiverne opdatere tegningsmaterialet. Det sker gennem digital opmåling og BIM-modellering. På den baggrund kan entreprenøren nemlig forme sine moduler rigtigt første gang, så arbejdet bliver billigt og effektivt for alle parter.

Lasermåling leverer præcise mål
Digital opmåling er et vidt begreb, og en af de indledende opgaver i Anders Thomsens projekt var at afdække, hvilken metode der fungerer bedst i Rosenvænget-sagen.

”I starten af projektet deltog Landmålergården I/S i en workshop. Her viste de en række forskellige digitale opmålingsværktøjer, og vi diskuterede deres fordele og ulemper i forhold til det konkrete energirenoveringsprojekt,” fortæller Anders Thomsen og fortsætter:

”Vi valgte en såkaldt distomat, som er en form for elektronisk tommestok. Via lasermåling opsamler den bygningens faktiske mål og dens geometri med en usikkerhed på +-4mm. Der var ikke tale om en total opmåling, men stikprøvevise opmålinger af ca. 10 % af lejlighederne.”

Med den metode fandt man ud af, at variationerne mellem bygningerne er små. Afvigelserne mellem bygningerne kan håndteres på byggepladsen med fugemasse uden overvældende problemer. Uden lasermålingerne ville man dog ikke have den indsigt. Så selvom bygningerne viste sig at være temmelig ens, skulle der digital opmåling til for at konstatere det.

Distomat-metoden blev valgt efter, man havde overvejet totalstationen. Totalstationen kortlægger med en infrarød afstandsmåler afstandene med millimeters præcision og giver et nøjagtigt tredimensionalt billede af bygningens facader. Distomaten er baseret på samme teknologi, men den registrerer i modsætning til totalstationen ikke vinkler. Af samme grund måler den ikke lige så nøjagtigt. Projektgruppen vurderede imidlertid, at det var acceptabelt.

Fra opmåling til BIM
Anders Thomsen forklarer, at det er afgørende for præcisionen, at den digitale opmåling udmøntes i en objektorienteret 3D-model af facadeløsningen, hvor udfaldskravene præciseres til facademodulet. Der arbejdes altså i 3D og BIM, selvom 2D AutoCAD også fylder en del i skitseringsfasen.

3D-modellen, som Esbensen Ingeniører og Mangor & Nagel har oprettet på baggrund af opmålingen, giver de geometriske rammer, som totalentreprenøren skal udfylde. Den endelige facadeløsning detailprojekteres af entreprenøren.

I den forbindelse må man tage stilling til, hvilke egenskabsdata bygningsmodellens objekter skal kodes med. Eller sagt på en anden måde: Hvor klog skal BIM’en være, og hvor detaljerede simuleringer skal den kunne klare? Det korte svar er, at man i Rosenvænget-sagen satser på en enkel og forholdsvis informationslet løsning.

”Rådgivernes model holdes med vilje på et relativt åbent detaljeringsniveau for at sikre, at systemleverandøren kan være med i detailprojekteringen efterfølgende. Rådgivergruppen har erfaring med, at eventuelle større ændringer bliver besværlige, hvis detaljeringsniveauet er for højt i den indledende model, rådgiverne konstruerer. Desuden skal man være klar over, at nogle systemleverandører anvender CAD-systemer, hvor import af komplekse modeller kan være et problem,” siger Anders Thomsen.

Og man kan ikke bare stille krav om, at systemleverandørerne bruger et bestemt CAD-system. Det vil nemlig begrænse konkurrencen, mener rådgiverne, og det er ikke i bygherrens interesse.

Som en del af den 3D-model, rådgiverne producerer, er selvfølgelig informationer, der muliggør energisimulering. Man vil jo sikre sig, at bygningerne efter renoveringen lever op til kravene til bygninger i energiklasse 1.

Anders Thomsen afslutter:

”Der er stillet en række krav til de endelige facadeobjekter. Det handler bl.a. om vinduernes U- og G-værdier og om tætheden i facaden. Dertil kommer selvfølgelig andre krav til indvendige og udvendige overflader og statiske forudsætninger ved montering.”

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.