Services

Digital erfaring giver flere byggeopgaver

8. apr. 2013 af Anonymous
Del på
Byggefirmaet B. Nygaard Sørensen kan allerede høste de første frugter af sin satsning på digitalt byggeri. Læs om erfaringerne fra en byggesag, hvor hele den digitale vifte er i spil

Erfaring med digitalt byggeri kan for entreprenøren være en adgangbillet til flere prækvalifikationer – og dermed mulighed for at vinde flere entrepriser. Den erfaring har de allerede gjort i tømrer- og entreprenørfirmaet B. Nygaard Sørensen (BNS) i Herlev, som lige nu er i færd med at færdiggøre sit første gennemført digitale byggeprojekt.

”Vi skal aflevere til juni, men vi kan allerede nu se, at vi bliver prækvalificeret til flere opgaver end tidligere, fordi vi kan skilte med, at vi har erfaring med digitalt byggeri. På den måde har vi faktisk allerede høstet de første frugter”, fortæller afdelingschef Sten Legène, der har stået i spidsen for virksomhedens digitale debut.

B. Nygaard Sørensen vandt for et års tid siden – i totalentreprise – byggeriet af et nyt behandlingshjem for autistiske unge, som Region Sjælland opfører i Hvalsø på Midtsjælland. Det 2.500 m2 store nybyggeri passede perfekt som den digitale pionérsag, BNS havde ventet på, og som totalentreprenør ville man få kontrol over hele processen fra projektering til aflevering. BNS bestemte sig for at gribe chancen til at gennemføre byggeriet i overensstemmelse med alle kravene i IKT-bekendtgørelsen og således afprøve hele den digitale palet – inklusive brug af bygningsmodel i projektering, prissætning og produktion. For BNS en strategisk satsning på fremtiden, fortæller Sten Legène:

Entreprenøren og bygningsmodellen
”Vi kan jo se, at entreprenøren i sidste ende er den part, der kan høste de største fordele, når vi får anvendelsen af bygningsmodellen rigtigt på skinner. Det gælder i kalkulations- og tilbudsfasen, hvor vi kan trække mængder direkte fra modellen. Det gælder ved projektgranskningen inden vi går i gang; i samarbejdet med leverandører – og sidenhen som et nøjagtigt arbejdsgrundlag under udførelsen. Så det er jo klart, at hvis man som entreprenør er på forkant med den udvikling, vil man også kunne opnå nogle konkurrencefordele, når vi skal ud og hente nye opgaver hjem!”

Med den motivation kastede BNS sig for egen regning ud i at gennemføre en digital byggesag fra A til Z. Forinden havde man søgt – og fået – tilsagn om løbende support fra fra Implementeringsnetværkets taskforce – velvidende at man undervejs ville støde på mange udfordringer, som skulle løses samtidig med at man skulle have byggeriet op at stå.

Både for BNS selv og for de valgte rådgivere - arkitekterne hos Mangor & Nagel og ingeniørrådgiverne Oluf Jørgensen – var det nyt land, man bevægede sig ind i, da holdet første gang mødtes for at aftale den digitale proces. Vel havde arkitekterne en vis 3D erfaring, og hos BNS selv havde man været lidt i gang med AutoCad. Men ingen af dem havde på forhånd gjort sig klart, hvor meget den traditionelle proces bliver udfordret, når projekteringen lægges op over en bygningsmodel. De prøvede ellers at planlægge det grundigt:

Erfaring 1: Fælles opstart og god tid
”Som det første lavede vi en IKT-aftale for byggesagen. Vi satte os simpelthen sammen ved en workshop og drøftede de forskellige IT-anvendelser igennem og aftalte hvordan det skulle køre. På bedste lean-maner forsøgte vi, med kulørte sedler på tavlen for de forskellige aktiviteter og forudsætninger, at lave en fælles procesplan.”

”I praksis kom aftalen nok ikke til at styre så meget, fordi tingene udviklede sig anderledes end forudsat – eller måske snarere, fordi vi på det tidspunkt ikke vidste nok til at kunne formulere de rigtige krav. Da det kom til stykket var projektet i de fleste tilfælde ikke detaljeret nok til at vi kunne udtrække mængder, inden vi har nødt til at afgive materialebestillinger for at være sikre på at få materialer frem i tide. Netop detaljeringsniveauet på de forskellige milepæle i forløbet har vi lært, at vi skal være meget skarpere på næste gang”, fortæller Sten Legène.

”I det hele taget indebærer den modelbaserede byggeproces, at man skal have flere forudsætninger på plads på forhånd eller meget tidligt i forløbet. Det skal der sættes god tid af til. En koncentreret og fokuseret opstart er simpelthen forudsætningen for et effektivt samarbejde og et godt flow, fordi så meget skal afklares og aftales og planlægges på forhånd”, understreger Sten Legène, som ser tegningen af en helt ny projekteringsproces:

”De nye krav til lavenergibyggeri trækker i samme retning. Den traditionelle proces, hvor arkitekten starter blødt op og ingeniøren så kommer til hen ad vejen, det duer simpelthen ikke. Den nye proces er et langt mere integreret forløb, hvor man har en masse skibe i søen på samme tid. Alle parter skal med fra Dag 1, så de kan bidrage med hver deres kompetencer og vi sammen kan få de nødvendige forudsætninger på plads!”

Erfaring 2: Send medarbejderne på kursus
Knapt var projekteringen kommet i gang, før de næste udfordringer meldte sig: At lære at betjene et helt nyt projekteringsværktøj mens projekteringen går i gang:

”Vi havde besluttet at anskaffe og anvende et databasebaseret program – Revit – til modelleringen. Ingen af os havde erfaring med det på forhånd, men vi valgte en learning-by-doing strategi, hvor vi lænede os op af, at taskforcen kunne hjælpe os hen ad vejen. Det gjorde de også - men det var en fejl, at vi ikke med det samme fik uddannet nøglemedarbejderne i Revit. På den måde blev det for løst og for langstrakt.”

”Når man fra begyndelsen er presset af en temmelig stram tidsplan, er det noget rod, hvis projekteringsmøderne både skal tage stilling til projekteringsspørgsmål og håndtere udfordringerne med at få projekteringssoftwaren til at makke ret. Hen ad vejen lærte vi at skille teknikproblemerne ud i nogle særlige BIM-møder, hvor vi så kunne hjælpe hinanden eller få support til at overvinde problemerne. Det var den rigtige løsning.”

”Og så skal man straks fra begyndelsen sende de medarbejdere på kursus, der skal arbejde med de nye værktøjer, sådan at de får en grundlæggende forståelse af dem og en koncentreret oplæring i at bruge dem rigtigt!”

Erfaring 3: Potentiale i mængdeudtræk
Noget af det, BNS havde stillet de største forventninger til, var muligheden af at trække mængder direkte ud af bygningsmodellen til kalkulation og indkøb. Som allerede nævnt kom det ikke til at fungere så betids i processen at entreprenøren for alvor kunne få glæde af det. Men det lykkedes at få det til at spille på det færdige projekt, sådan at kalkulationssystemet Sigma selv kunne hente mængder i bygningsmodellen og prissætte. Og Legène er fuld af fortrøstning for, at man nok skal gevinst ud af det ved kommende byggerier:

”I totalentrepriser er vi jo ofte ude at handle elementer og andre bygningsdele ret tidligt i processen, men når vi får tilpasset modelleringen til det, vil vi også kunne anvende den her. Faktisk er det lige før, jeg vil sige, at det i den øjeblikkelige situation er fra totalentrepriser, fremdriften skal komme, hvis vi skal have gang i at udnytte bygningsmodellen til entreprenørens prissætning og produktion”, mener Sten Legène.

Han henviser til, at bygherrerne i praksis endnu ikke er begyndt at udbyde hovedentrepriser med mængder, som det ellers foreskrives i bygherrekravene:

”Men der er ingen tvivl om, at det bliver et rigtig godt værktøj for entreprenøren ved hovedentrepriser, når bygherrerne begynder at udbyde deres projekter med mængdesatte tilbudslister. Her kan der virkelig spares resurser”, siger Sten Legène.

Erfaring 4: Leverandørerne skal med
I produktionen har ikke mindst elementleverandøren og tagproducenten haft glæde af, at de selv kunne gå ind i byggewebben og hente tegninger mv fra modellen: ”Vi fik dog ikke den sløjfe med, at producenterne så leverede deres detailprojektering tilbage til vores model. Den dag, det sker, ligger der jo også en gevinst her”, påpeger Legène.

På byggepladsen har BNS ikke helt været forskånet for ”sjove” overraskelser – i form af projektfejl, som burde være fanget i de projekterendes indbyrdes kollissionskontrol. Det hænger, vurderer Legène, sammen med en temmelig stram tidsplan, som ikke afsatte tid til, at parterne skulle lære de nye værktøjer at kende. Hovedprojekteringen blev derfor temmelig presset, og de projekterende måtte efterfølgende også detaljere visse bygningsdele yderligere, sådan at man på pladsen kunne udprinte de fornødne arbejdstegninger. Begge dele må bogføres kontoen for begyndervanskeligheder, vurderer Legenè.

Underentreprenørerne har ikke i nævneværdig grad været koblet op på byggeprojektets digitale informationsstruktur. Nogle af dem har selv hentet tegninger og beskrivelser i projektwebben, andre ikke. Og sådan vil det nok være et godt stykke tid fremover, mener Sten Legéne:

Erfaring 5: Byggepladsen hænger
”Det vil da klart være en fordel for os, hvis vi kan slippe for at printe ud og distribuere tegninger og beskrivelser til underentreprenørerne – også fordi vi via historikken på projektwebben lettere kan sikre os, at de arbejder efter gældende versioner. Men virkeligheden er jo den, at de mindre håndværksvirksomheder ikke er lige digitale alle sammen, og hvis man har en lille murermester gående, som laver et godt stykke arbejde til en fornuftig pris, smider man ham jo ikke ud, fordi han ikke er helt fremme i skoene med det digitale. Vi er indstillet på, at vi kommer til at servicere vore underentreprenører et godt stykke tid endnu.”

En tilsvarende problemstilling har entreprenøren med sine egne byggeledere: ”Vores byggeledelse på pladsen har mulighed for at gå ind i bygningsmodellen med en 3D viewer. Men i praksis bliver det ikke brugt – først og fremmest fordi vores byggeledelse ikke er rustet til det. Der har vi en opgave med at løfte kompetencerne hos vores byggeledere. Men der er jo også andre kompetencer, der skal prioriteres, og det er ikke altid, vi kan forene dem alle i samme person. Så måske skal vi, i en overgangsperiode, tænke på BIM som en særlig kompetence, vi skal have ud på byggepladsen”, funderer Legène.

Gevinster i vente
”For jeg kan da sagtens se anvendelsesmulighederne for modellen på byggepladsen – at kunne studere komplicerede sammenbygningsdetaljer i 3D, for eksempel. Eller på lidt længere sigt til tidsplanlægning og projektstyring i det hele taget. Der er vi ikke endnu.”

”Til gengæld skal vi nu i gang med at lave aflevering og mangelgennemgang med digitale mangellister og DigiTjek-løsningen. Det er vi lige nu ved at forberede os på, og jeg forventer, at det vil give os en væsentlig nemmere håndtering af mangelafhjælpningen, som jo ofte kan være lidt af et gedemarked, der sluger en masse resurser”, siger Sten Legène.

- I satte jer for at afprøve, om I – uden at være eksperter – ville være i stand til at gennemføre et digitalt byggeri fra A til Z. I mangler stadig afleveringen, får I når frem til Z – men hvis du skal svare i dag: Kan det lade sig gøre?

”Ja, det kan godt lade sig gøre. Men det ville nok have været temmelig tungt uden den support, vi har fået af taskforcen. Og vi må konstatere, at der er et stykke vej endnu, inden værktøjerne – og kompetencerne til at bruge dem – er så modne, at vi også får det udbytte, vi forventer”.

- Så klapper I hesten lidt med det digitale?

”Tværtimod! Det kan godt være, at vi ikke kommer til at bogføre de store digitale gevinster på denne sag, men jeg er slet ikke i tvivl om, at de venter længere fremme ad banen. Og vi vil gå efter dem. Det digitale byggeri er kommet for at blive. Og som jeg ser det, kan vi lige så godt kan lægge os med i front – og høste de fordele, det giver!” 

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.