Services

BIM er med til at binde byggeprocessen sammen på Ny Nørreport

9. apr. 2013 af Anonymous
Del på
Der skal tages hensyn til 250.000 daglige passagerer, når Danmarks travleste trafikknudepunkt, Nørreport i København, skal renoveres.

Nørreport har i flere hundrede år været et vigtigt trafikknudepunkt, som indgang til København. Fra 1913-1917 blev Nørreport Station opført for at løse hovedstadens stigende trafikproblemer. Nu skal den gamle station istandsættes både over og under jorden for at matche dagens og fremtidens behov.

Hele tre bygherrer er involveret i projekt ”Ny Nørreport”. Under jorden forestår Banedanmark renovering af tunnelens konstruktioner og udskiftning af den gamle membran til fugtisolering, der efter næsten 100 år er så udtjent, at fugten trænger igennem og beskadiger betonen. Banedanmark er også bygherre for moderniseringsprojektet af perronerne, hvor lyset skal forbedres, og ventilationssystemet udskiftes. Over jorden står DSB for indretning af nye stationsbygninger, mens Københavns Kommune står for omlægning af trafikken og en åben, moderne stationsplads med fri bevægelighed for gående, cyklister, bilister og passagerer med metro, tog og bus. Arbejderne går i gang i løbet af 2011, og renoveringen forventes færdig ved udgangen af 2014.

Med andre ord er Ny Nørreport et komplekst projekt – eller snarere fire gennemgribende projekter, der ud over at have tre statslige og kommunale bygherrer også skal tage hensyn til de 250.000 rejsende, der dagligt passerer Nørreport. Det er en klar vision at arbejde de fire delprojekter sammen til en helhed for at undgå gentagelser og minimere unødige omkostninger. Det betyder også, at teamet af rådgivere og arkitekter lige nu arbejder på at udforme et fælles detailprojekt og udbudsmateriale, som skal i udbud i maj 2011. Det stiller store krav til koordineringen mellem de forskellige fag som i alt rummer 40 fagspecialer.

For at sikre sammenhæng i delprojekterne foregår projekteringsprocessen og koordinering af grænsefladerne på en digital platform med elementer af BIM (BIM er forkortelsen for digital BygningsInformationsModel).

BIM som procesværktøj
Ny Nørreport er først og fremmest et anlægsprojekt med hovedvægt på renovering. Der er ikke krav fra bygherrerne om brug af BIM (bygningsinformationsmodellering), og bygherrerne er heller ikke forpligtet af Det Digitale Byggeri til at stille krav om IKT-anvendelse. Alligevel har projektets omfang og tværfaglighed medført, at rådgivere og arkitekter har aftalt at anvende dele af BIM og værktøjer defineret af Det Digitale Byggeri i forbindelse med projekteringen.

”Der er så mange grænseflader i projektet, som skal koordineres, at vi har behov for en metode, der kan håndtere det. Her er struktureret 3D-modellering ganske enkelt den bedste metode til at forudse komplikationer og kontrollere sammenfald og kollisioner mellem bygningsdele og konstruktioner koordineret på tværs af delprojekterne,” fortæller Thomas Hejnfelt, civilingeniør og BIM-specialist, Planning & Design i Grontmij | Carl Bro. Gita Monshizadeh, chefkonsulent i Grontmij | Carl Bro og CAD- og modelkoordinator på Ny Nørreport-projektet, uddyber:

”Særligt under terræn og i området lige over og under dækket er der en hel masse grænseflader. Der er et virvar af eksisterende ledninger oven på tunnelen, som ligger ca. en meter under terræn. Den nye pladsløsning indeholder cykelparkeringsbede, som ligger 40 cm under resten af overfladen. Det giver store udfordringer at få placeret bedene, så de ikke konflikter med de eksisterende ledninger. Det er derfor absolut nødvendigt at modellere i 3D, så vi kan se, hvad der er plads til, eller om vores løsninger skal laves om.”

”Omfang og detaljering af 3D-modelleringen er nøje afstemt efter behov. Områder, hvor koordineringen er altafgørende, modelleres i en høj detaljeringsgrad, mens sekundære områder modelleres mindre detaljeret. Dette hensyn imødeser både projektets udvikling og kapaciteten af den software vi anvender,” tilføjer Thomas Hejnfelt.

Omfang af 3D-modellering og laserscanning
Ved en nøgtern analyse af bygningsdelene, de enkelte delprojekter og fag, er projektets grænseflader listet op. Herudfra er der udarbejdet en detaljeret oversigt over, hvad der skal modelleres af både de eksisterende og kommende forhold, og hvem der er ansvarlig. Det er så kørt ind i en detaljeret projekteringstidsplan.

”Vi er afhængige af hinandens arbejde. Derfor har vi har opsat en række milepæle i forhold til modelleringsarbejdet i grænsefladerne. Vi har for eksempel besluttet, at vi lige nu modellerer i en høj detaljeringsgrad inden for et afgrænset område af projektet,” forklarer Thomas Hejnfelt og fortæller, at en stor del af arbejdet lige nu går ud på at få overblik over installationsfremføringerne til det nye omfattende ventilationsanlæg.

Projektet består af 18 forskellige fagmodeller. Fagmodellerne er bl.a. fordelt inden for områder som ledningsforsyninger, brokonstruktioner, bygningskonstruktioner, belægninger, arkitektarbejder, VVS-installationer, EL-installationer, fritrumsprofiler for tog og eksisterende forhold. Særligt de eksisterende forhold er en udfordring, idet de er en forudsætning for alle de øvrige fag.

Registreringen af de eksisterende forhold er dels foretaget ved hjælp af gamle tegninger, dels en 3D-laserscanning. En scanner kaster laserstråler fra forskellige positioner i et givent rum og registrerer refleksionen, når de rammer genstande. Resultatet bliver millioner af punkter, som tilsammen danner en såkaldt ”punktsky” af forholdene i 3D. Man kan trække informationer fra punktskyen, foretage målinger og bruge den til modellering af de eksisterende søjler, bjælker, perronkanter mv. Punktskyen kan desuden lægges sammen med 3D-modellen af kommende forhold i et CAD-miljø for at kontrollere eventuelle kollisioner. Udover grundlag for modelleringsarbejdet giver laserscanningen en unik mulighed for projektets team til at få en virtuel adgang til stationen. Dette kan eksempelvis anvendes til lynhurtige og meget præcise opmålinger – foretaget direkte fra egen computer.

De eksisterende forhold på Nørreport Station registreres bl.a. ved hjælp af 3D-laserscanning, som danner en "punktsky" af forholdene i 3D. En af fordelene er, at punktskyen kan lægges sammen med 3D-modellen af de kommende forhold for fx at kontrollere kollisioner (Billede: Grontmij | Carl Bro).

Organisering af det digitale samarbejde
Når der er så mange parter og fagdiscipliner involveret i et projekt er det uundgåeligt at have et sæt regler omkring samarbejdet. Her har man taget udgangspunkt i IKT CAD-specifikationen, som er tilpasset det kombinerede bygge- og anlægsprojekt og derudfra udarbejdet en fælles CAD-aftale, der dækker alle delprojekter og faggrupper.

”Vi har udformet vores egen CAD-aftale med regler for filnavngivning, udvekslingsprocedure, og regler omkring Projektweb og samarbejde,” beretter Gita Monshizadeh og forklarer videre om arbejdet med flere forskellige fagmodeller:

”Vi arbejder både i Revit, AutoCAD, MicroStation, Bentley Rail Track, InRoads og Rhino. Vi har valgt at samle modellerne i MicroStation, som kan læse alle de filformater, der benyttes. Her udfører vi kollisionskontrol mellem de forskellige modeller ved hjælp af ProjectWise Navigator, der genererer rapporter og visualiserer, hvor de enkelte kollisioner sker. En gang om ugen samler modelkoordinatoren alle modellerne i en fællesmodel og der genereres en 3D-pdf af modellen, som uploades på vores fælles projektweb. Alle kan læse en pdf-fil, så derfor er det anvendeligt at bruge netop det format,” siger Gita Monshizadeh.

”Med fællesmodellen kan vi hele tiden få en helt tydelig status på, hvor alle fagene er henne, og samtidig eliminere kollisioner løbende,” tilføjer Thomas Hejnfelt.

På den måde bliver fællesmodellen et samlingspunkt for aftaler, koordinering og kommunikation mellem alle aktører i processen. Rent organisatorisk understøttes visionen om at udføre et fælles koordineret projekt med udnævnte grænsefladekoordinatorer og modelkoordinatorer for hvert fag fortæller projektleder Steffen Moe fra Grontmij | Carl Bro.

Pluk de lavt hængende frugter først
En BIM-model sammenkæder en række forskellige informationer:

  • Geometriske egenskaber (dimensioner, mængde mv.)
  • Visuelle egenskaber (farve, transparens mv.)
  • Funktionsrelaterede egenskaber (fx materiale, styrke, støj mv.)
  • Produktionsrelaterede egenskaber (kontrolkrav mv.)
  • Produktrelaterede egenskaber (klassifikation, leverandør, priser, driftsoplysninger mv.)

Trods de mange muligheder i BIM, så er målet på Ny Nørreport-projektet ikke at anvende metoden i sin helhed. Ambitionen er, at anvende BIM dér hvor der er åbenlys værdi at hente, og hvor tilknytning af information til modellerne strømliner projekteringsprocessen.

”Vi har spurgt os selv: ’Hvad er BIM-målet med dette projekt?’ Vi kom frem til, at hovedformålet er koordineringen, kollisionskontrol, mængder og formidlingen af grænsefladerne. Det er en kæmpestor gevinst på dette projekt,” understreger Thomas Hejnfelt, mens Gita Monshizadeh supplerer om værdien af at anvende BIM på projektet:

”Det samlede projekt har tre forskellige bygherrer, som hver betaler for en del af aktiviteterne. Banedanmark står for noget af udgravningen, Københavns Kommune står for noget andet udgravning. Vi skal hele tiden kunne dokumentere, hvad der ligger i Banedanmark-regi, og hvad der ligger i regi af Københavns kommune. Her kan vi anvende 3D-modellen som et værktøj, der nemt og dokumenteret kan trække mængder ud.”

”Pluk de lavt hængende frugter først – start der hvor det giver mening,” lyder rådet afslutningsvis til andre virksomheder og projekter i både større og mindre skala, hvor man overvejer at anvende BIM.

”Det handler om at analysere, hvor der er gevinster at hente. På dette projekt er vi ikke blevet mødt med krav om BIM-anvendelsen fra bygherrernes side. Til gengæld har bygherrerne stillet krav om en øget robusthed i løsningerne, så risiciene minimeres. Derfor har vi valgt at anvende elementer af BIM. I dette tilfælde er det koordinering og kollisionskontrol. Med forholdsvis enkle metoder kan vi skabe stor merværdi for projektet i form af bedre overblik over processen, bedre samarbejde i grænsefladerne og i sidste ende et langt bedre produkt,” slutter projektleder Steffen Moe fra Grontmij | Carl Bro.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.