Introduktion
DBK står for Dansk Bygge Klassifikation. DBK er det første bud på et sammenhængende klassifikationssystem for byggeriet i Danmark, og resultatet er baseret på en række internationale standarder.
DBK er det nye fælles system til klassificering af information om byggeri og bygninger – udviklet til Det Digitale Byggeri. DBK afløser således det gamle SfB-system og forskellige brancheorienterede eller hjemmegjorte systemer.
DBK 2006 er et resultat af udviklingsarbejdet i Det Digitale Fundament under Det Digitale Byggeri. Se mere om baggrund og historik på Det Digitale Byggeris hjemmeside.
DBK videreudvikles fra 2012-2014 i regi af cuneco - center for produktivitet i byggeriet - som er et projekt ledet af bips. DBK bliver erstattet af "cuneco classification system" i løbet af projektperioden. Følg med på cuneco.dk
Vejledning
Klassifikation er nødvendigt for at holde styr på de mange forskellige typer information, der indgår i et byggeprojekt eller i forbindelse med bygningsdrift. Klassifikationssystemet etablerer en grundlæggende informationsstruktur, en sammenhængende systematik og et fælles begrebsapparat, som sikrer en præcis kommunikation.
Samtidig identificerer det ethvert stykke information entydigt, så det er nemt at genfinde og genkende. Det er en afgørende forudsætning for at kunne digitalisere byggeriets processer - og udgør samtidig grundlaget for at udarbejde kravspecifikationer til udvikling af it-værktøjer til byggeriet.
DBK fastlægger rammer for at kunne klassificere alle dele af byggeriet i hele dets livscyklus – fra program til bortskaffelse. Systemet klassificerer altså ikke blot bygningsdele, bygninger og rum, men også aktører, processer, dokumenter, erfarings- og byggevideninformation mv.
DBK er tillige væsentligt mere komplekst end fx SfB, idet DBK anskuer en bygningsdel ud fra forskellige aspekter eller synsvinkler. Bestemt af formålet opererer DBK således med et produktaspekt (hvad objektet består af), et formaspekt (hvordan det ser ud), et funktionsaspekt (hvordan det anvendes) og et placeringsaspekt (hvordan det indbygges).
I sin grundlæggende struktur opdeler DBK byggeinformationer i fire såkaldte “domæner”:
- Resultatdomænet (bebyggelser, bygninger, rum og bygningsdele - alt det, der bliver resultatet af byggeprocessen)
- Procesdomænet (delprocesserne i byggeriets forskellige faser)
- Resursedomænet (fag, entrepriser, materialer, materiel og dokumenter)
- Egenskabsdomænet (klassificering af egenskaber).
De tre første domæner relaterer sig til hinanden efter princippet: (Bygge)Resurser indgår i (Bygge)Processer som udmøntes i Resultater. Til hvert af dem kan knyttes egenskaber ved hjælp af det fjerde domæne - egenskabsdomænet.
Baggrund
Klassifikationsprojektet blev udarbejdet i Det Digitale Byggeris regi af en projektorganisation under bips.
Klassifikation indgik som et delprojekt under indsatsområdet Det Digitale Fundament i Erhvervs- og Byggestyrelsens initiativ Det Digitale Byggeri.
Resultatet af Klassifikationsprojektet blev:
- DBK 2006 vejledning: Begrebsmodel, klassifikations- og referencesystem
Bilag C begrebsmodel
- DBK 2006 ressourcedomænet: Klassifikationstabeller for dokumentation, fag og entrepriser
Bilag Klassificering af dokumenter
- DBK 2006 procesdomænet: Klassifikationstabeller for faser og processer
- DBK 2006 resultatdomæne 1: Struktur og klassifikationstabeller for bebyggelser, bygninger og rum
Rettelsesblad til Resultatdomænet 1 og 2
- DBK 2006 resultatdomæne 2: Struktur og klassifikationstabeller for bygningsdele, Rev A
- DBK 2006 egenskabsdomænet: Klassifikationstabeller for egenskabsdata
- Om publikationen DBK 2006 egenskabsdomænet
- Begrebskatalog: Anvendte begreber i Det Digitale Byggeri (er på vej)
- Mappingtabeller: Sammenhænge mellem ny og gammel klassifikation (er på vej)
- 29 klassifikationstabeller.
