Services

BIM, klassifikationssystemer og digitale biblioteker

14. jun. 2011 af Anonymous
Del på
Fra nordisk netværksmøde den 9. juni i KLP-huset i Ørestad er præsentationerne nu tilgængelige.

Dagens program bestod af tekniske indlæg om BIM, digitale biblioteker og klassifikation - samt af status for buildingSMART i de nordiske lande og rapportering fra internationale møder. Dagens sidste indlæg var fra Byggeweb om Digital aflevering på Bella Sky. Der var godt 40 deltagere ved mødet, heraf 12 fra Finland, Norge og Sverige.

buildingSMART International har netop vedtaget ny strategi og vil fortsat være neutral, åben, innovativ, not for profit. Fremtidigt internationalt fokus vil være brugere samt strategisk niveau.

Indlæggene fra de nordiske lande viste de respektive fokusområder og styrker inden for buildingSMART.

Fra Danmark blev der i Cunecos indlæg orienteret om de første projekter i forbindelse med behovsafdækning.
 
Anbefalingen vedrørende klassifikation fra Anders Ekholm m.fl., var, at man fremover skal tage udgangspunkt i behov for interoperabilitet mhp. sammenhængende it-systemer og bringe dette med til en revision af ISO 12006:2. 

I øvrige indlæg og fra salen blev foreslået andre fokusområder bl.a.

  • Implementering af IFC software og certificering
  • IDM, understøttelse af danske initiativer
  • IFD, etablering af en nordisk IFD-gruppe
  • BIM – og ikke kun den geometriske information…

Byggeweb efterlyste i sit indlæg en standard for digital driftsinformation.

Dagens mange input vil indgå i planlægning af det videre arbejde i bips/cuneco.

Efter mødet var der for nogle af deltagerne gåtur forbi VM-Bjerget og Øcity Bypark til - samt drink og middag på Bella Sky.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.